Flagdage og Regler

 Flagdage & FlagRegler

 

Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen D. 15 Juni 1219 under korstogene i Estland.

Man mener, at det er det ældste flag i hele verden.

( Danebroge = ravnefanen: en rød dug med Odins ravn i sort blev brugt i vikingetiden.

Ved kristendommens indførelse blev ravnen skiftet ud med det hvide kors. )

I Danmark har vi kun få regler ved brug af dannebrog - nogle nedfældet i bekendtgørelse

andre er kutyme som "Respekt for Dannebrog"

 

 De officielle flagdage

De officielle flagdage fremgår af de fleste kalendere.

Herudover gives der officielle meddelelser, bla. gennem dagspressen

om flagning fra statens bygninger og skibe ved særlige anledninger.

Og derfor vil det være meget naturligt, at private også flager på disse dage.

 

 Flagdage 2015

 Begivenheder

1. Januar

Nytårsdag

5. Februar

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary

6. Februar

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie

9. April

Danmarks besættelse (halv stang til kl. 1200)

16. April

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

3. April

Langfredag (halv stang hele dagen)

5. April

Påskedag

29. April

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

5. Maj

Danmarks befrielse 1945

4. Maj

Kristi Himmelfartsdag

24. Maj

Pinsedag

26. Maj

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik

5. Juni

Grundlovsdag

7. Juni

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

11. Juni

Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

15. juni

Valdemarsdag. Genforeningsdagen 1920

5. September

Danmarks udsendte

25. December

Juledag

 Der skal først flages for Prinser & Prinsesser når de fylder 18 år

 Men for god ordens skyld nævner jeg alligevel deres fødselsdage her

 Fødselsdagsdatoer

 Prinser & Prinsesser

8. Januar født i 2011

Prins Vincent

8. Januar født i 2011

Prinsesse Josephine

24. Januar født i 2012

Prinsesse Athena

21. April født i 2007

Prinsesse Isabella

4. Maj født i 2009

Prins Henrik Carl Joachim Alain

22. Juli født i 2002

Prins Felix

28. August født i 1999

Prins Nikolai

15. Oktober født i 2005

Prins Christian

 

 Forsvarets Flagdage

 Forsvarets flagdage

 Begivenheder

29. januar

Holmens Hæderstegn

2. februar

Kampen ved Mysunde 1864

11. februar

Stormen på København 1659

2. april

Slaget på Reden 1801

18. april

Slaget ved Dybbøl 1864

9. maj

Kampen ved Helgoland 1864

5. juni

Kampen ved Dybbøl 1848

1. juli

Slaget i Køge Bugt 1677

6. juli

Slaget ved Fredericia 1849

25. juli

Slaget ved Isted 1850

4. oktober

Stormen på Frederiksstad 1850

 

 Kirkelige Flagdage

 Kirkelige helligdage 2013

 Begivenheder

24.Marts

Palmesøndag

28.Marts

Skærtorsdag

31. Marts

2. Påskedag

26. April

Store Bededag

19. Maj

2. Pinsedag

26. december

2. Juledag

 

 Flagregler

 

 Flagning i de lyse timer

 

I praksis har man lov til at gøre hver dag til en festdag, dvs.

At man som privat person kan flage på de dage, hvor man har lyst.

Selv om reglerne således er meget frie er det en uskik at lade flaget blafre døgnet rundt.

 

 Flagstangen og flaget

Opmærksomheden henledes på, at det hedder at hejse og nedhale flaget (hale ned)

mens »at stryge flaget« er et gammelt udtryk for at overgive sig!


Flagstangen bør være forsynet med en flagknap. Flagstangen er sædvanligvis hvidmalet

eller behandlet som en mast. Den må aldrig være kulørt eller stribet endsige flerfarvet.


Flagets størrelse må stå i passende forhold til flagstangens højde.

Efter den udviklede praksis skal standerliget være ca. 1/5 af en fritstående flagstangs højde.

Hvis flagstangen er anbragt på en høj eller en bygning, bør standerliget være større efter skøn i hvert enkelt tilfælde.

 
På husfacader. hvor flagstangen ligger vandret ud fra huset, bør standerliget være ca. halvdelen

af stangens længde, og på skråtstillede stænger lidt over tredjedelen af stangens længde.


Det anbefales at anvende stormflag, hvis der på flagdage er stærk blæst.

Et sådant stormflag har et standerlig på 1/10 af den fritstående flagstangs højde.
I lejre og lignende steder hvor der flages hver dag, opfordres man til at benytte stormflaget til daglig,

således at det store flag kun anvendes på særlige flagdage.

 

Længden af en vimpel bør være ca. halvdelen af flagstangens højde.

Hvis der bruges vimpel, bør den være hejst dag og nat og kun halet ned, når flaget skal hejses.
Enten flagstangen står med eller uden vimpel, vil det være klogt at slå flaglinen et par gange løst omkring stangen.

I fugtigt vejr trækker linen sig sammen. Når linen er slået løst om flagstangen, kan man undgå,

at en spændt linie krummer stangen, eller at den kommer til at slå imod den,

hvorved der frembringes en enerverende lyd og stærkt slid på linen.


Flaglinen skal være hel og uden knuder.

Flagets hejsning og nedhaling foregår ved hjælp af et simpelt trisseværk i flagknappen.

Denne mekanisme og flaglinen bør efterses (flagstangen lægges ned) så hyppigt,

at line og trisseværk i enhver situation fungerer efter hensigten.


En mislykket flaghejsning kan være en pinlig oplevelse, som man ikke bør udsætte sig selv

og andre for. Man må aldrig hejse et iturevet, snavset eller falmet flag.

Se i øvrigt under emnet "Gamle faner".
Flaget må aldrig være hejst efter solnedgang, medmindre det er særligt belyst.
Hejsning og nedhaling af flaget skal foregå i et værdigt tempo.


Flaget må ikke på noget tidspunkt røre ved jorden.

Det vil være praktisk, både under fastgøringen og hejsningen af flaget at holde det sammenfoldet

under armen indtil det med sikkerhed er klar af jorden, når det folder sig ud.
Ophalerlinen skal være tot, dvs. flaget skal være halet op til flagknappen.

Nedhalerlinen skal være slæk, således at flaget vajer frit fra stangen.

Derved opnås en vi elasticitet, der skåner flaget i blæst.
Det er praktisk at give flaglinen (ophalerlinen), som flaget er sat med, en tørn omkring klampen,

medens den slække line til flagets underkant sættes om klampen i anden omgang.

 

Bredden på det hvide kors danner basis for størrelsen på de røde felter.
Felterne nærmest stangen er kvadratiske med sider der er 3 gange korsets bredde

og de lange felter er rektangulære, hvor langsiderne er I 1/2 gang stangfeltets mål.

Disse mål overholdes for faneduge, men for flag, der udsættes for hårdt vejr, tillægges ca. 3/4 korsbredde

i totallængden til reparation ved ombøjning og ny søm, når flaget flosser.
Dannebrog som stutflag har altså et forhold mellem bredde og længde som 3:4.

(Man taler i fagsproget altid om bredde og længde på et flag eller fanedug, som om den er placeret fx. på et bord).

 
Dannebrog som stutflag må ikke forsynes med tekst, logo eller lignende.

Der må heller ikke i reklamer eller andre afbildninger af Dannebrog afviges fra de angivne mål

eller f.eks. skrives på flaget.

 

 Flagning på halv stang

    


Når man flager på halv stang skal flaget først hejses helt til tops, hvor det forbliver i nogle få sekunder.

Herefter hales det ned indtil flagets underkant befinder sig ud for stangens midte.
Ved begravelser sættes flaget på halv stang fra solopgang og hejses på hel stang,når begravelsen er overstået.

Det forbliver på hel stang til solnedgang.

 

 Kasserede Dannebrogsflag

Kasserer man Dannebrog må det aldrig smides væk eller genbruges. Flaget skal brændes.
Pak det evt. ind og læg det i skraldespanden, så kommer det med til forbrændingen, eller brænd det selv.


 

 Flagning med udenlandske flag

Europæiske Union

Finland

Forenede Nationer

Færøerne

Grønland

Island

Norge

Sverige


Man har lov til at flage med de nordiske landes flag, med EU flaget

og med FN flaget uden særlig tilladelse fra politiet.

Men Dannebrog skal altid hejses ved siden af eller på samme stang.
Ønsker man ved udenlandske besøg, at flage med andre landes flag,

skal man have en tilladelse fra den lokale politimyndighed.

Man skal i reglen sørge for tilladelse fra gang til gang.

Dannebrog skal altid have førstepladsen, hvilket som hovedregel vil sige på stangen længst til venstre eller i midten.

Man kan også hejse Dannebrog på den højeste stang eller på "bedste" stang set fra tilskuerens plads f.eks. nærmest indgangen.

Dannebrog skal altid hejses før de andre flag og hales til sidst.
De øvrige landes flag skal sættes i alfabetisk rækkefølge efter landes navn på fransk, startende fra venstre.

D.v.s. at det tyske flag (Allemagne) og det østrigske (Autriche) skal være længere til venstre end f.eks. det svenske.

Hvis Dannebrog er placeret i midten placeres først til venstre herfor og derefter til højre og så fremdeles:

E C A Dannebrog B D F.


 Splitflaget

Er forbeholdt kongehuset, militæret, staten og offentlige myndigheder.

Derudover har nogle kongelige priviligerede kroer, samt få andre private virksomheder, som ØK og Carlsberg fået særlig tilladelse til at flage med splitflaget.

Se reglerne for brug af Dannebrog flag her under

 

Dannebrog

Ethvert land har et flag som symbol for nationen

Det Danske flag hedder Dannebrog, og det kan have fire former.

 

Stutflag (rektangulært)

Dette flag må bruges af privatpersoner.

 

Vimpelflag (trekantet)

Dette flag må bruges af alle og må hænge hele døgnet

Splitflag (med to spidser)

Dette flag må kun bruges af kongehuset, statsinstitutioner

og visse private institutioner og firmaer, hvis de har fået en særlig tilladelse.

som ØK og Carlsberg der har fået særlig tilladelse til at flage med splitflaget.

Orlogsflag (splitflag i dybrød farve)

Dette flag bruges i søværnet samt til lystfartøjer og robåde,

hér dog med et YF (Yachtflag), DFfR (Dansk Forening for Rosport)

eller D.K.F. (Dansk Kano- og Kajak Forbund) i øverste stangfelt.

Royal Standard flag i Denmark

Bruges af HM. Dronningen af Danmark

Andre Kongelige flag

Kronprins Frederiks flag H.K.H. Prinsgemalens flag

Rigsforstander flaget Kongehus flaget

Kan bruges af alle medlemmer

af det Danske Kongehus

Kongeligt Våbenskjold

 

Hvis du vil vide meget mere om det Danske flag så gå ind på www.danmarks-samfundet.dk